DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN – 2009



DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN – 10. - 25. oktober 2009

Når Morskabs-Theatret lørdag den 10. oktober har premiere på efterårets familieforestilling "Dyrene i Hakkebakkeskoven" er der allerede arrangeret en ekstra eftermiddagsforestilling for de mindste.

Eftermiddagsforestillingerne er meget populære, så allerede for en uge siden var efttermiddagsforestillingerne i weekenderne udsolgt, fortæller Jens Yde Blom, formand for Morskabs-Theatret. Men spillerne på forestillingen var straks klar til at hjælpe, så fredag den 16. oktober spilles endnu en eftermiddagsforestilling, så de mindste tilskuere kan komme i seng som sædvanlig.
Dyrene i Hakkebakkeskoven er den seneste af Morskabs-Theatrets forestillinger for hele familien. Thorbjørn Egner skrev historien allerede i1953, men historien har stadig betydning for børn i alle aldre.
Den handler dybest set om, at hvis vi alle sammen hjælper hinanden, så vil vi få det godt alle sammen, fortæller Jens Yde Blom. Men inden vi når dertil, skal Hakkebakkeskovens bisse, Mikkel Ræv, lige opdage at han også kan være til nytte!
Forestillingen spilles af mere end 30 amatører, udvalgt af skuespilleren Martin Schwab, som fandt den ved Morskabs-Theatrets audition i juni. Siden har der været travlt med prøver og forberedelse, så alt er klart til premieren i Det Lille Teater i Aalborghallen.


KØB BILLET >>

Tilmeld dig vores nyhedsbrev        Tilmeld     Frameld